1DAM19 KS Junior sæson 26-27 STARTEDE 31. AUG
- Via Dankort & MobilePay Online
- MobilePay integreret betaling
Betalingsmuligheder
Beskrivelse
Har du lyst til at vise andre, hvad du kan, og drømmer du om at stå på gulvet til de store opvisninger? Så er KS Junior lige noget for dig!
På KS Junior prioriterer vi både den seriøse træning og de fede opvisninger. Holdet er for den øvede gymnast, der har mod på at lave et opvisningsprogram, som vi skal vise over hele Sjælland i løbet af foråret.
Gennem sæsonen arbejder vi med teknik og udvikling af dine spring. Du vil blive udfordret med mere avancerede spring og sjove øvelser. Samtidig arbejder vi målrettet på at opbygge et fedt opvisningsprogram, der kombinerer rytmeserier og et springkoncept.
På KS Junior stiler vi efter at skabe et fantastisk sammenhold. Vi bakker hinanden op, rykker os sammen og fejrer vores succeser i fællesskab. Vi vægter det sociale lige så højt som det gymnastiske, for det skal være sjovt at gå til gymnastik!
Det forventes, at man møder op til træning 2 x ugentligt, samt til opvisninger og en weekendstræning i løbet af sæsonen.
Der tilbydes også en udflugt til et større springcenter på Sjælland i løbet af sæsonen.
I løbet af sæson forekommer der egenbetaling til opvisningsdragt.
Der vil også være en mindre egenbetaling på holdtrøjer, hvis man ønsker det. Vores erfaring viser, at holdtrøjerne er et kæmpe hit, som gymnasterne bruger flittigt - og så er det fedt, at vi kan kende hinanden i hallerne og vise, hvem vi er!
Vi forventer, at gymnasten inden sæsonstart kan udføre en lukket og hoftebøjet salto i trampolin, araberspring og kraftspring samt lave araber - flikflak med let modtagning eller helt selv.
Der sættes fokus på følgende:
Araber - flikflak
Araber - flik - baglæns salto med/uden skrue
Salto - vejrmølle/kraftspring
Kraftspring - salto
Strakt - salto
Salto med ½ eller flere skruer
Samt andre sjove spring akrobatiske færdigheder, som bruges i koncept til vores opvisning.
Lektion
1 lektion beregnes som 60 minutter, men det kan afvige lidt på de enkelte hold afhængigt af deltagerne.
Dette hold er 4 lektioner om ugen.
Ratebetaling
Betaling foregår normalt ved at man betaler i 4 rater i løbet af sæsonen.
Detaljeret beskrivelse og tidslinje for ratebetaling og priser.
Dragter, opvisningsgebyrer mm. opkræves af instruktørerne og afhænger af aktivitetsniveau og ønsker.
Holdstart/slut
Enkelte undervisninger kan være aflyst grundet ferier eller skolens eget brug.
Informationer vedrørende dette kan også findes i Krumsprings kalender.
Udfakturering MobilePay
Hvis du vil have opkrævninger sendt direkte til MobilePay, skal du udfylde to felter. Det er MobilePay nummer og MobilePay navn.
Der vil blive udsendt en opkrævning på e-mail, hvis man glemmer at overføre via mobilepay.
Træningsdage
Mandag 19:00-21:00
Onsdag 18:00-20:00
Kontingentstøtte
Hvis du gerne vil have, at vi forsøger at søge om kontingentstøtte, så skriv til Claus på claus@krumspring.dk.